det narrative bånd (thyssen)

fog: storytelling gennemgår fire elementer i historiefortællingen og starter måske lidt fejlagtigt: “præmissen i Romeo & Julie er at kærlighed overvinder alt, selv døden”.

de fire elementer: aktantmodellen, berettermodellen, skal indeholde konflikt og præmis.

skodtekst!!!

thyssen derimod:

fortælling består af: modtager og afsender, indhold, tre niveauer: tekst, fortælling, fabel

det narrative bånd – en fortælling skal være kontingent, det vil sige, at den hverken er umulig eller nødvendig (det er som trukket ud af næsen på Luhmann!), for ellers er der ingen sammenhæng (for det ville være umuligt), eller ingen udstrækning i tid.

Roland Barthes: modtageren har en “passion efter mening”, som gør han er villig til at godtage “perverse” spring i tid og rum. Mens fortællingen er kontingent, kan mening være forskellig. Det er modtageren, der skaber mening ved at skabe kausalitet. (peter brooks: “reading for the plot” – måske også her, konstruktion af fabula)

“den narrative fantaseren er tankens mest basale værktøj”

logiske og kausale sammenhænge supplerer hinanden til at opretholde en organisations selvfortælling = luhmannsk autopoesis

entymemet (ctr. syllogismen) = ikke den tvingende nødvendighed, det logisk-deduktive rationale, men derimod den retoriske evne til at overbevise om en sandsynlig løsning/hændelse, en praktisk logik

manovich – interfacemetaforer (fra language of new media)

interface er bundet sammen med indholdet – som kunstens idé om sammensmeltning af form (interface) og indhold = “non-transparency of the code”

whorf-safir: “human thinking is determined by the code of natural language; the speakers of different natural languages perceive and think about world differently”

interfacedesignet – opfundet med mac GUI i 80′erne og webbrowseren, (kan vi antage, at det er lidt tilfældigt, hvordan det første design lagde grund til brugen af computer, internetavis og andet indhold der remedieres i browseren i dag) – fordi “today’s digital designers and artists use a small set of action grammars and metaphors out of a much larger set of possibilities.

cultural interface: vi bruger primært interfacet til at finde kulturel data som tekst, billede, film, music – og dette interface påvirker vores brug af det

computerskærmen: sporer skærmens betydning og historik fra renæssancemalerier, film til “realtime-interactive image of the computer screen”.

remedieation: (bolter&grusin) gamle medier remedieres i nye – og for tiden på nettet, gennem computeren, interface osv. derved bliver det en blanding mellem traditionelle medier og hci-conventioner. nye cultural interfaces opfinder nye metaforer på baggrund af tidligere hci-konventioner

skærmen søger transparency, men interfacet gør ikke – (repræsentation mod control, transparency mod non-transparency of the code)

interface criticism

based on “criticism as an approach to interface aesthetics” by pold/bertelsen

interface criticism, som bunder i en bred forståelse af hci-feltet, har indtil nu været domineret af funktionelle, tekniske diskurser – som reaktion forsøger pold og bertelsen med en ny approach – i teksten fremstillet som en diskussion, analysedesign, analyse, diskussion og bekræftende resultat – som de kalder interface criticism.

i dette tilfælde er interface criticism en løbende iterativ proces, gerne under konstruktion af et interfacedesign – eller som en kritik af et nuværende (som microsoft word) – der i bund og grund bare kræfter, at en forsker med forbeholdet mod subjektivitet og dermed en affødt tilstræbende ideel objektivitet, tester et interface. det ligner en almindelig smal ekspertbrugertest, men har i hvert fald tre fordele,

a. det er billigt og hurtigt ift. andre tests, som i praksis ville vise det samme
b. inddrage kulturelle og oplevelsesmæssige koder og diskurser (som pold/bertelsen foreslår), men i virkeligheden kan man drage hvilke som helst diskurser ind
c. der er en lille walkthrough i the interface criticism guide, som man efterfølgende selv kan supplere

ulemper
d. subjektivitet
e. videnskabeligt får den ikke hele billedet med, men bygger på antagelser og adskilte, nærmest arbitrære observationer

guiden kort gengivet,
1. kortlæg stilistiske referencer i interfacet,
2. standarder og traditioner
3. materialitet og remidiation (bolter & grusin-ref)
4. genrer
5. funktionalitet kontra kulturelle koder
6. naturalistiske kontra symbolske semitiske repræsentationer
7. brugerforventninger
8. videre potentiale

alt vel