danisco ctr. gaffa

opgave: analyse af gaffa.dk

hvad kan vi lære af analysen af storytelling på danisco.com?
evt: fortællepositioner, aktører, adskillelse mellem tekst, fabel og fortælling,

GAFFA.dk bruger ikke eksplicit storytelling. der er nemlig ingen fortælling, udstrækt i tid,
til gengæld kan vi kigge på GAFFAs iscenesættelse af sig selv som fortæller
- dels implicitte afsendere, som formidler af nyheder
- dels eksplicitte afsendere af nyheder (eks: “vi har snakket med”, “GAFFA.dk har interviewet”)
- dels eksplicitte afsender af et brand, logo og slogan “alt om musik siden 1983″

troværdighed som afsender – har betydning for anmeldelser,

måske kunne man overveje at konstruere en fortælling om GAFFA – at iscenesætte brandet med nogle værdier, associere med historier (jf. Thyssens 10 funktioner ved fortællinger –> en organisations autopoesis), hvad er det GAFFA implicit gerne vil udtrykke via design, informationsværdi.

Thyssen siger: et produkts navn, brug, oprindelse og fremstilling rummer en historie i sig selv.
kan man analysere en “fortælling” ud af GAFFAs website, “Alt om musik siden 1983″ og brand?

analyse af danisco

(analyse af daniscos sustainabilityreport 2002-2003 – af: Simon og Søren Knudsen)

tekst; flash, tekst-, video-, animerede, lyd-, sekvensiel fra “marken til forbruger”, interaktiv, oplevelsesdesign
fortælling; idylliseret udvalg, beskrivelse af bæredygtighed, kvalitet, viden
fabula; al Daniscos arbejde/produktion

fortællepositioner; ekstern fortæller (brugeren går på oplevelse) men med Daniscos egne medarbejdere inde i selve historien, (for eksempel: “At Danisco, we use…”)

redundans: mellem billederne på slidet og de fortællende elementer, (idylliseret underbygning)

konflikt <-> idyl: konflikten er kun antydet mellem udnyttelse af billig arbejdskraft og bæredygtighed/fair vilkår, i stedet tegnes et idylliseret billede. i forhold til Fog (god storytelling, er det konflikten, der skal vægtes), bliver den ikke hos Danisco. dog en mindre konflikt i Daniscos egen udmelding om begrænsede dyreforsøg.

Thyssen: fortællingen bæres frem af en ikke-tvingende-nødvendig sammenhæng mellem sukkerproduktion og bæredygtighed, men fokus er dybt forventeligt for danske virksomheder, der har fabrikker i u-lande (og lignende), at de fokuserer på bæredygtighed. Trivielt og ikke interessant, fordi virksomheden råber i kor med andre virksomheder, der har næsten samme værdier: bæredygtighed, kvalitet, viden.

aktører:

giver – Danisco,
mål – bæredygtighed (socialt som miljø)
modtager – medarbejdere, u-lande-communities, “verdens befolkning” som afhænger af miljø

hjælper – teknologi, værdier
helt – Danisco
modstander – fordomme om branchen, økonomiske hensyn, uligevægt i sociale/miljømæssige vilkår

nuancering: Danisco fremstiller sig selv som giver/helt, men overdriver naturligvis deres kommunikation, fordi de ikke bare giver penge væk og redder verden, men “blot” laver arbejdsplader, bæredygtige projekter for egen vindings skyld.

det narrative bånd (thyssen)

fog: storytelling gennemgår fire elementer i historiefortællingen og starter måske lidt fejlagtigt: “præmissen i Romeo & Julie er at kærlighed overvinder alt, selv døden”.

de fire elementer: aktantmodellen, berettermodellen, skal indeholde konflikt og præmis.

skodtekst!!!

thyssen derimod:

fortælling består af: modtager og afsender, indhold, tre niveauer: tekst, fortælling, fabel

det narrative bånd – en fortælling skal være kontingent, det vil sige, at den hverken er umulig eller nødvendig (det er som trukket ud af næsen på Luhmann!), for ellers er der ingen sammenhæng (for det ville være umuligt), eller ingen udstrækning i tid.

Roland Barthes: modtageren har en “passion efter mening”, som gør han er villig til at godtage “perverse” spring i tid og rum. Mens fortællingen er kontingent, kan mening være forskellig. Det er modtageren, der skaber mening ved at skabe kausalitet. (peter brooks: “reading for the plot” – måske også her, konstruktion af fabula)

“den narrative fantaseren er tankens mest basale værktøj”

logiske og kausale sammenhænge supplerer hinanden til at opretholde en organisations selvfortælling = luhmannsk autopoesis

entymemet (ctr. syllogismen) = ikke den tvingende nødvendighed, det logisk-deduktive rationale, men derimod den retoriske evne til at overbevise om en sandsynlig løsning/hændelse, en praktisk logik

projektbeskrivelse: internetavisen – nyhedssitets dobbelte afsenderrolle

Nyhedsformidlingen på nettet – både for nyhedssites, der oprindeligt stod for nyhedsdækning i dagblade (Politiken.dk/JP.dk), andre mediers nyhedsdækning (dr.dk, tv2.dk) og for helt nye nyhedssites, der har fundet smallere segmenter, men udnytter den billige form for dækning (bold.dk, gaffa.dk, mediawatch.dk) – er i løbende forandring: den foregår hele døgnet, har kortere form, trækker alligevel på gamle genrer, bruger rss-teknologier osv.

1. Hvordan foregår nyhedsformidlingen på nettet – evt. komparativ mellem forskellige typer af nyhedssites?

Nyhedsformidlingen, egentlig både på nettet og i trykte medier, har en typisk dobbelt afsenderrolle, fordi et medie både skal sende på nyheder (altså levere information) og være afsender på sit eget brand?

2. Hvordan forvalter nyhedssites denne dobbelte afsenderrolle (skal måske lige have fundet på et bedre ord dér)?

Konkret vil jeg analyse sider som politiken.dk, gaffa.dk og bold.dk, og diskutere, hvordan de tre sider styrer nyhedsstrømmen (redaktionel fremhævning, brug af billeder, sektioner, forside), og hvordan de tre sider brander sig selv om afsender.

Mangler stadig litteratur.

Thom: Simon Christensen

eksamensoplæg: Jarmusch, Anderson eller the long take

analyse af Jim Jarmusch’s filmkatalog og -virkemidler

- the long take,
- ozuian style,
- karriere,
- et par filmanalyser
- mønstre i film
- fremmedgjorte figurer

analyse af Wes Andersons fortællinger

- auteur,
- fortællemønstre,
- komik,

analyse af the long take

- historisk,
- forskellig betydning,
- long take i hollywood, ex Rope og Children Of Men
- modsat continuity editing
- fordrer kamerabevægelser
- mere fokus på miljø end udtryk

interfacekritik på startour.dk

1. kortlæg stilistiske referencer i interfacet,
oplevelsesdesign, billedbaseret, havblåt gennemgående tema (fra logo, røde tegn og blåbaggrund), bygger på forventninger til idyllisk tourist gaze,
men som udgangspunkt er sitet informativt og eneste interaktion foregår gennem hyperlinks og søgefunktioner

2. standarder og traditioner
pas.

3. materialitet og remidiation (bolter & grusin-ref) (hypermediacy og transparency?)
hyperhypermedielt, trækker på filsystem med faneblade i toppen – i øvrigt ligesom en fortsættelse af nyere webbrowseres faneblade (i hvert fald ie), mange indgange til hver underside, usability-fokuseret,

css-stylesheets og databasestyring, – skaber rimelig genkendelighed og afsender,
altid muligt at finde tilbage, gode navigations- og usabilityegenskaber,

4. genrer
rejsesite – mulighed for at læse mere om rejsemål, søge og bestille rejser,
mange indgange til merinformaton og søgefunktioner
halvvejs en tilbudsavis, et billedblad og et hypertekst

5. funktionalitet kontra kulturelle koder
mere funktionelt end oplevelsesbaseret, informativt med genkendelig afsender, men ikke særligt meget oplevelse – kendtes rejsebeskrivelser og billeder fra destinationerne er kedelige og virker som idyllisk postkort, (sjovt at de vælger polaroid-metafor til postkort, men muligvis for at simulere privatfotokvalitet)

6. naturalistiske kontra symbolske semantiske repræsentationer
realistisk alting,

7. brugerforventninger
til et rejsesite – at kunne finde priser, tilbud, informationer om rejsemål,

8. videre potentiale

manovich – interfacemetaforer (fra language of new media)

interface er bundet sammen med indholdet – som kunstens idé om sammensmeltning af form (interface) og indhold = “non-transparency of the code”

whorf-safir: “human thinking is determined by the code of natural language; the speakers of different natural languages perceive and think about world differently”

interfacedesignet – opfundet med mac GUI i 80′erne og webbrowseren, (kan vi antage, at det er lidt tilfældigt, hvordan det første design lagde grund til brugen af computer, internetavis og andet indhold der remedieres i browseren i dag) – fordi “today’s digital designers and artists use a small set of action grammars and metaphors out of a much larger set of possibilities.

cultural interface: vi bruger primært interfacet til at finde kulturel data som tekst, billede, film, music – og dette interface påvirker vores brug af det

computerskærmen: sporer skærmens betydning og historik fra renæssancemalerier, film til “realtime-interactive image of the computer screen”.

remedieation: (bolter&grusin) gamle medier remedieres i nye – og for tiden på nettet, gennem computeren, interface osv. derved bliver det en blanding mellem traditionelle medier og hci-conventioner. nye cultural interfaces opfinder nye metaforer på baggrund af tidligere hci-konventioner

skærmen søger transparency, men interfacet gør ikke – (repræsentation mod control, transparency mod non-transparency of the code)

interface criticism

based on “criticism as an approach to interface aesthetics” by pold/bertelsen

interface criticism, som bunder i en bred forståelse af hci-feltet, har indtil nu været domineret af funktionelle, tekniske diskurser – som reaktion forsøger pold og bertelsen med en ny approach – i teksten fremstillet som en diskussion, analysedesign, analyse, diskussion og bekræftende resultat – som de kalder interface criticism.

i dette tilfælde er interface criticism en løbende iterativ proces, gerne under konstruktion af et interfacedesign – eller som en kritik af et nuværende (som microsoft word) – der i bund og grund bare kræfter, at en forsker med forbeholdet mod subjektivitet og dermed en affødt tilstræbende ideel objektivitet, tester et interface. det ligner en almindelig smal ekspertbrugertest, men har i hvert fald tre fordele,

a. det er billigt og hurtigt ift. andre tests, som i praksis ville vise det samme
b. inddrage kulturelle og oplevelsesmæssige koder og diskurser (som pold/bertelsen foreslår), men i virkeligheden kan man drage hvilke som helst diskurser ind
c. der er en lille walkthrough i the interface criticism guide, som man efterfølgende selv kan supplere

ulemper
d. subjektivitet
e. videnskabeligt får den ikke hele billedet med, men bygger på antagelser og adskilte, nærmest arbitrære observationer

guiden kort gengivet,
1. kortlæg stilistiske referencer i interfacet,
2. standarder og traditioner
3. materialitet og remidiation (bolter & grusin-ref)
4. genrer
5. funktionalitet kontra kulturelle koder
6. naturalistiske kontra symbolske semitiske repræsentationer
7. brugerforventninger
8. videre potentiale

alt vel

kunsten at oprette en blog

kunsten at oprette en blog
at finde på en god titel
at vælge/lave konsistent, passende design
at vælge redaktionelle formater på indhold
at finde på en god titel og url
at finde på et godt formål

webwordmedia.wordpress.com
se også thom.smartlog.dk

formål: at delagtigøre og føre log over eksamens- og arbejdsopgaver vedrørende kommunikation på nettet, præsentere idéer og aktuelle begivenheder og diskussioner online,

webkommunikationopgaveforslag:
internetavisens dobbelte afsenderrolle,
web 2.0-teknologier som last.fm, wikipedia, flickr.com,
analyse af interface

bis dann
thom